VELKOMMEN TIL NORDISK - NATURENS FORRÅD
Håndlavede kvalitetsprodukter

NORDISK Marmelade

Produkter

NORDISK MARMELADE | Vi producerer vores marmelader i små portioner ad gangen, så vi sikrer os den gode smag, hvergang. Med gammeldags håndkraft, men det er vi stolte af, da vi mener det kan smages & duftes i det færdige sylteglas. Marmeladerne indeholder minimum 60% frugt.

Download billeder af Marmelade-produkter

Marmeladerne findes i 7 varianter

Jordbær & hyldeblomst
En klassisk kombination af jordbær & hyldeblomster, der dufter & smager af den danske sommer. Kom marmeladen i yoghurt eller tykmælk eller rør den i friskpisket flødeskum. Prøv den også i lagkager, på ristet brød & friskbagte boller

Rabarber & klitrose
Rør marmeladen i yoghurt eller tykmælk. Prøv den i lagkage, på ristet brød eller som mild tilbehør til ostebordet. Klitroserne er plukket langs stranden i Skagen og giver marmeladen en mild blomsterduft.

Solbær & sødskærm
Server marmeladen til pandekager og vafler, spis den på godt brød med smør eller sammen med kold eller friteret camembert, sødskærm er en vildtvoksende krydderurt der giver marmelade en blid anissmag. I gamle dage kaldtes urten for aniskål.

Æble & mirabelle
Æblemarmeladen er god til nybagt brød og dejlig mild som tilbehør til ostebordet. Fantastisk til stegt rugbrød med blå ost. Æblerne koges med hele mirabeller der giver marmeladen en “nordisk abrikossmag” og en mild mandelsmag fra mirabellestenene.

Blåbær & granskud
Marmeladen er fantastisk til koldhævet hvedebrød med smør og mild ost. Kan også serveres til pandekager og vafler. De små fine granskud koges til sirup, der giver blåbærrene modspil med en aromatisk syrlighed

Pære & havtorn
Spis marmeladen på havregrød om morgenen, på surmælksprodukter eller bare på et stykke ristet brød, gerne med en mild ost. Havtorn er en vildtvoksende nordisk frugtbusk, der giver pæren modspil med en eksotisk syrlighed

Hindbær & mælkebøtte
De syrlig søde hindbær kombineret med de letkrydrede gule mælkebøtteblomster og gode fede vanillestænger giver en helt fantastisk ny smagskombination. Server marmeladen til pandekager, vafler & scones. Til bagværk med mandler eller på brød med smør, sammen med en kop te.